Adgangskrav på gymnasierne

Indhold
Gymnasier
Finans, analyse, tal

Ændret karakterkravs betydning for optaget på hhx, htx og stx

Hovedkonklusioner

  • Hhx rammes hårdest, hvis der indføres karakterkrav for optaget til de gymnasiale uddannelser.  For eksempel ville en karaktergrænse på 6 i skoleåret 2021/2022 have resulteret i en 19 % reduktion af elever på hhx.
  • Der er tydelig sammenhæng mellem grundskolekaraktergennemsnit og frafald. Jo lavere gennemsnit desto højere risiko for frafald.
  • Elevernes grundskolekarakterer har en begrænset indvirkning på sandsynligheden for overgangen til en videregående uddannelse. Tendenserne varierer imidlertid mellem de tre gymnasieretninger. Overordnet set stiger sandsynligheden betydeligt for, at en elev starter på en videregående uddannelse, hvis grundskolekaraktergennemsnittet er 6 eller derover.

Nøgletal

Sammenhængen mellem elevantal og -andel fordelt på karaktergrupper

I tabel 1.1 ses hhv. antal og andel elever tilhørende forskellige grupperinger af grundskolekaraktergennemsnit fordelt på gymnasial uddannelsesretning.

Tabel 1.1: Tilgang (antal og procent) for skoleåret 2021/2022 fordelt på grundskolekaraktergrupper

Karaktersnit under 5

Karaktersnit mellem 5-6

Karaktersnit over 6

Total

Hhx

732

7%

1.254

12%

8.294

81%

10.280

100%

Htx

277

6%

426

9%

4.052

85%

4.755

100%

Stx

1.140

4%

2.132

8%

23.561

88%

26.833

100%

 Tallene i tabel 1.1 er udregnet med udgangspunkt i det nuværende karakterkrav for optaget til de gymnasiale uddannelser men uden muligheden for undtagelser. Det nuværende krav er opbygget således, at eleven skal score over en bestemt karakter både i de lovbundne eksamener og i standpunktskaraktererne. En både-og-model.

Det vil sige, at hvis en elev placerer sig i gruppen ”Karaktersnit over 6”, har eleven fået over 6 i både de lovbundne eksamener og i standpunktskaraktererne. Modsat kan en elev der placerer sig i gruppen ”Karaktersnit under 5” godt have scoret 8 i gennemsnit i sine standpunktskarakterer, men have fået under 5 i gennemsnit i de lovbundne eksamener. Den nuværende både-og-model gør altså gruppen af frasorterede under et givent karakterkrav større.

Til sammenligning ville fordelingen se ud som i tabel 1.2, hvis man alene tog udgangspunkt i standpunktskaraktergennemsnittet:

Tabel 1.2: Tilgang (antal og procent) for skoleåret 2021/2022 fordelt på standpunktskaraktergrupper

 

 

Karaktersnit under 5

Karaktersnit mellem 5-6

Karaktersnit over 6

Total

Hhx

629

6%

1.143

11%

8.508

83%

10.280

100%

Htx

240

5%

406

9%

4.109

86%

4.755

100%

Stx

959

4%

1.973

7%

23.901

89%

26.833

100%

Som det fremgår af tabellen, rykker tallene sig ikke stort, hvilket ikke overraskende skyldes, at der er en høj grad af korrelation mellem elevernes standpunktskarakterer og eksamenskarakterer.

I de følgende to figurer tages der derfor udgangspunkt i tallene fra tabel 1.1. Formålet med de to figurer er blot at visualisere data fra tabel 1.1.

Figur 1.1

Analyse 1

Figur 1.2

Analyse 2

Konklusion

Baseret på tilgangstallene for skoleåret 2021/2022 ville 2.149 elever samlet set blive skåret fra med et karakterkrav på 5, og 5.961 elever ville blive skåret fra, hvis kravet var 6. Hhx rammes hårdest både med karakterkrav på 5 og 6. Hele 19 pct af hhx-eleverne ville være blevet skåret fra, hvis karakterkravet var 6.

Frafaldet fra de gymnasiale uddannelser efter 36 måneder (3 år)

I dette afsnit ses der nærmere på frafaldet (afbrudt uddannelse) fordelt på grundskolekarakterer. Først vises en tabel og to visualiseringer af frafaldet, herefter følger en beskrivelse og konklusion.  

Tabel 2: Fuldført, afbrudt og igangværende uddannelse 3 år efter start, fordelt på karaktergennemsnit fra grundskolen, skoleåret 2019/2020

   

Grundskolekaraktersnit under 5

Grundskolekaraktersnit mellem 5-6

Grundskolekaraktersnit over 6

Hhx

Fuldført

63%

77%

90%

Htx

Fuldført

55%

67%

84%

Stx

Fuldført

55%

72%

90%

         

Hhx

Afbrudt

34%

21%

9%

Htx

Afbrudt

41%

30%

14%

Stx

Afbrudt

43%

26%

8%

 

 

 

 

 

Hhx

I gang

3%

2%

2%

Htx

I gang

4%

4%

3%

Stx

I gang

3%

2%

3%

 Figur 2.1

Analyse 3

 Figur 2.2

Analyse 4

På tværs af alle elever og de tre gymnasieretninger er den gennemsnitlige frafaldsprocent knap 12 pct. Som det fremgår af tabel 2, figur 2.1 og figur 2.2, er risikoen for at afbryde sin uddannelsen dog markant højere for elever med et lavt grundskolekaraktergennemsnit.

Årsagen til at den gennemsnitlige frafaldsprocent er op mod 40 procentpoint lavere for elever med høje grundskolekarakterer, skyldes, at mere end 36.000 ud af i alt 42.000 elever på gymnasierne har et grundskolekaraktergennemsnit på 6 eller derover. Denne betydelige andel med lav frafaldsprocent trækker det samlede gennemsnit ned, selvom der er meget høje frafaldsrater blandt elever i de laveste karaktergrupper.

Konklusion

Der er en meget tydelig sammenhæng mellem grundskolekaraktergennemsnit og sandsynligheden for afbrudt gymnasieuddannelse. Mellem 34 og 43 pct af eleverne i gruppen med et grundskolekaraktergennemsnit på under 5 afbryder deres uddannelse i gymnasiet. Til sammenligning er der kun mellem 8 og 14 pct af eleverne med et grundskolekaraktergennemsnit over 6 som afbryder deres uddannelse

Overgang til videregående uddannelser 2 år efter gennemført studentereksamen

Tabel 3: Andel elever som er påbegyndt eller har fuldført en videregående uddannelse senest to år efter gennemført studentereksamen, fordelt på karaktergrupper, skoleåret 2018/2019.

 

 

 

Karaktersnit under 5

Karaktersnit mellem 5-6

Karaktersnit over 6

Hhx

Fuldført eller i gang

58%

64%

71%

 

Afbrudt eller aldrig i gang

42%

36%

29%

 

       

Htx

Fuldført eller i gang

72%

69%

79%

 

Afbrudt eller aldrig i gang

28%

31%

21%

 

       

Stx

Fuldført eller i gang

58%

57%

67%

 

Afbrudt eller aldrig i gang

42%

43%

33%

Figur 3.1 

Analyse 5

Figur 3.1 viser ikke noget entydigt resultat, men der er dog en klar sammenhæng mellem dem der har et højt karaktersnit fra folkeskolen og sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse.

I figur 3.2 nedenfor anvendes et mere bredt og langsigtet perspektiv. Her ses der på andelen der 5 år efter gennemført studentereksamen aldrig er påbegyndt nogen form for uddannelse.

 Figur 3.2

Analyse 6

 

Tallene viser ikke, hvorvidt eleverne er i beskæftigelse eller modtager statslig understøttelse. Der er dog for både hhx og stx en tydelig korrelation mellem grundskoleresultat og sandsynligheden for aldrig at være påbegyndt en anden uddannelse.

Konklusion

Elevernes grundskolekarakterer har en begrænset indvirkning på sandsynligheden for, hvorvidt de går på en videregående uddannelse 2 år efter studentereksamen. Tendenserne er ikke helt ensartede på tværs af de tre gymnasieretninger, men overordnet set stiger sandsynligheden betydeligt for, at eleven er startet på en videregående uddannelse, hvis grundskolekaraktergennemsnittet er omkring 6 eller højere.

Ligeledes ses der for hhx og stx en tydelig sammenhæng mellem grundskoleresultatet og hvorvidt personen aldrig er påbegyndt en anden uddannelse 5 år efter studentereksamen. Jo lavere grundskoleresultat desto større sandsynlighed for aldrig at være påbegyndt nogen anden form for uddannelse efterfølgende.

Baggrund

I regeringsgrundlaget fra december 2022, beskrives følgende omkring optaget på de gymnasiale uddannelser: ”Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem f.eks. de almene gymnasier og erhvervsskolerne. Desuden vil regeringen se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.

Med udgangspunkt i regeringens ønske om at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser har DEG foretaget en nærmere undersøgelse af, hvilken betydning forskellige karakterkrav uden undtagelser har for optagelsen på hhv. hhx, htx og stx.

Data

Alt data er trukket fra uddannelsesstatistik.dk. Der er taget udgangspunkt i det seneste mulige skoleår for tilgængelige data. Disse år varierer fra 2018/2019 for data om overgangen til videregående uddannelser til 2021/2022 for data om tilgang på gymnasierne. 

Til analysen er der i udgangspunktet benyttet data for det samlede karaktergennemsnit fra grundskolen. Den eneste undtagelse er tilgangsanalysen, hvor der er taget udgangspunktet i data tilsvarende det nuværende karakterkrav. I det nuværende karakterkrav skal eleven opnå et bestemt karaktergennemsnit i både standpunktskaraktererne og de lovbundne eksamener. Denne "både-og-model" medfører, at en større gruppe elever udelukkes, da det er udfordrende at opnå høje karakterer både i de lovbundne eksamener og standpunktskarakterer, i modsætning til at opnå et samlet gennemsnit, der overskrider en bestemt tærskel.