Faglige mindstekrav og lærerkompetencer på hhx og htx

• I flere fag på hhx og htx er det svært at finde undervisere, der opfylder de faglige mindstekrav, fordi kravene ikke reflekterer den faglighed, kandidaterne får på de videregående uddannelser. Dette på trods af, at kandidaterne ofte vurderes kompetente til stillingen.
• Der skal skabes overensstemmelse mellem den faglighed, som kandidater får på de videregående uddannelser og de faglige krav, der stilles til dem, som gerne vil undervise i gymnasierne.
• At ændre på de faglige mindstekrav handler ikke om at slække på kvaliteten. Det handler tværtimod om at øge kvaliteten ved at få mulighed for at ansætte de mest kompetente undervisere.
• DEG ønsker ikke at slække på kravene, men derimod at få skabt en tidssvarende model, der tager højde for udviklingen på de videregående uddannelser og gymnasierne.

For en række af de centrale og profilgivende fag i hhx og htx oplever erhvervsgymnasierne, at kun ganske få af de akademisk uddannede og ofte erfarne folk, der søger de opslåede stillinger, lever op til kravene, så de kan godkendes som gymnasielærere. Det gælder særligt fagene: Informatik, teknikfaget Digital design og udvikling, Programmering, Kommunikation og it, Teknologi, Virksomhedsøkonomi, International økonomi og Matematik (DEG survey). Kandidaterne må ofte igennem omfattende supplering, før de kan komme i pædagogikum. I praksis betyder det, at kandidaterne ofte begynder deres karriere som gymnasielærer med midlertidige ansættelser. Det har været et tiltagende problem igennem en årrække og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) mener derfor, at det er på tide at gøre noget ved denne problemstilling for at sikre bæredygtige gymnasieuddannelser af høj kvalitet i hele landet.

Det politiske og forvaltningsmæssige fokus på lærerkompetencer er positivt, da fagligt dygtige lærere skaber kvalitet for eleverne. Dette fokus deler DEG og ønsker ikke at sænke kvaliteten. DEG er dog af den opfattelse, at de gældende regler for at opnå faglig kompetence på det erhvervsgymnasiale område ind imellem spænder ben for at rekruttere de dygtigste kandidater til jobbet som gymnasielærer.

DEG bakker op om, at der bør være lovbundne krav til undervisere på de gymnasiale uddannelser, herunder kravet om uddannelse på kandidatniveau (inkl. dispensationsmulighederne) samt kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring for undervisere på de erhvervsrettede gymnasiale fag, da det understøtter hhx- og htx-uddannelsernes faglighed.

I 2009 blev der indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere på de gymnasiale uddannelser. Ordningen har givet et fagligt og pædagogisk løft til hhx og htx. Da der ofte er store krav til supplering inden kandidaterne kan leve op til de faglige mindstekrav, er det ofte vanskeligt at leve op til kravet om pædagogikum i det første år af ansættelsen. DEG ønsker derfor bedre muligheder for at kunne tilrettelægge pædagogikumforløbet under hensyntagen til kandidatens situation.

DEG-L mener, at der er behov for at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på regelændringer og et tidssvarende match mellem fagligheden hos kandidaterne fra det videregående uddannelsessystem med de faglige krav til undervisere. Nedenfor præsenteres en række løsningsforslag til at smidiggøre reglerne med henblik på at fastholde kvaliteten og samtidig forbedre erhvervsgymnasiernes muligheder for at rekruttere de bedst kvalificerede gymnasielærere.

Forslag

Faglig kompetence

DEG foreslår, at kandidaterne tildeles faglig kompetence ud fra en helhedsvurdering af deres faglige profil i forhold til læreplanernes faglige mål, kernestof og metoder. En fordel ved at vurdere kandidaterne ud fra de faglige og metodiske elementer, der indgår i elevernes uddannelse, er, at det vil give en bredere vurdering og et mere anvendeligt kvalitetsbegreb. Fx vil en sådan vurdering omfatte kandidatens forudsætninger for at vejlede eleverne metodisk i de større skriftlige opgaver. Tilsvarende vil kandidatens evne til at undervise i flerfaglige forløb indgå i vurderingen.

Indførelse af realkompetencevurdering

DEG foreslår, at der indføres mulighed for, at kandidatens dokumenterede erhvervserfaring kan indgå i vurderingen af den faglige kompetence. Det vil understøtte de erhvervsgymnasiale profiler, hvor det netop tilstræbes, at underviserne har dokumenterede forudsætninger for at koble det faglige stof til erhvervslivets praksis. Det vil desuden ligge i naturlig forlængelse af kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring.

Mulighed for at opnå supplerende erhvervserfaring

For at kunne ansætte de bedste kandidater i de opslåede stillinger foreslår DEG, at kandidater, der ikke fuldt ud opfylder kravet om 2 års relevant erhvervserfaring, gives mulighed for at supplere med eksempelvis praktikophold, bibeskæftigelse el.lign. I dag er disse kandidater henvist til først at tage et job i den private sektor for at ”samle points” for at komme i betragtning til en stilling på et erhvervsgymnasium.

Mulighed for at fastansætte undervisere som mangler dele af den faglige kompetence

DEG mener, at det er til gavn for både kandidater og elever, at kandidaterne kan fastansættes. Det giver både tryghed i ansættelsen og større incitament til involvering i erhvervsgymnasiets udvikling og i det kollegiale samarbejde. En fastansættelse er for de fleste ansøgere en forudsætning for at forlade en fast stilling fx i det private erhvervsliv til fordel for et underviserjob. Derfor kan de nuværende regler være en forhindring for, at erhvervsgymnasierne kan ansætte de bedst kvalificerede ansøgere. DEG foreslår, at der i stedet indføres et krav om en udviklingsplan for nyansatte, som ikke ved ansættelsen kan tildeles fuld faglig kompetence. Dvs. at både erhvervsgymnasiet og kandidaten fra starten forpligter sig til at tilvejebringe de manglende kompetencer. Samtidig lægges der en plan for, hvordan kompetenceudviklingen skal ske, og hvornår den skal være tilendebragt. Kompetenceudviklingsplanen kan tænkes sammen med pædagogikum-planen.

Mulighed for at påbegynde pædagogikum før den faglige kompetence er fuldt ud på plads

DEG foreslår, at skolerne gives mulighed for at tilrettelægge pædagogikumforløbet og den faglige supplering fleksibelt. Mange praktiske og personlige forhold gør sig gældende i de situationer, hvor en kandidat skal i faglig supplering, og derfor er det ikke altid meningsfuldt, at den faglige supplering skal være afsluttet, før pædagogikum kan påbegyndes. Det kan løses ubureaukratisk ved, at beviset for bestået pædagogikum deponeres og først udleveres til kandidaten, når den faglige supplering er gennemført.

Mulighed for at tilrettelægge pædagogikum under hensyntagen til kandidatens fag og situation

DEG efterlyser større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af pædagogikum for den enkelte kandidat. Særligt på hhx og htx er der mange kandidater, der ikke ’passer i skabelonen’ med et hovedfag og et sidefag, som hele det nuværende regelsæt er bygget op omkring. Erhvervsgymnasierne har især brug for at kunne lave overkommelige og meningsfulde pædagogikumforløb for kandidater med tre eller flere fag, sjældent udbudte fag og fag, der ikke udbydes på erhvervsgymnasierne (hvilket forudsætter et samarbejde med en anden institution).

Baggrund

Når 90 pct. af rektorerne på erhvervsgymnasierne oplever udfordringer med at finde undervisere, der lever op til kravene for at undervise i gymnasiet, er det for DEG et signal om, at de gældende regler er ude af trit med udviklingen i de pågældende fagområder.2 Ydermere oplever erhvervsgymnasierne, at det er særligt vanskeligt at få godkendt netop de kandidater, der med deres faglige profil og erhvervserfaring understøtter uddannelsernes erhvervsrettede profiler. Det gælder fx civilingeniører og cand.merc.-uddannede, hvis kompetencer er helt centrale for htx- og hhx-uddannelserne.

Vurderingen af den faglige kompetence vil altid være skønsmæssig og dermed subjektiv. Derfor er der eksempler på, at kandidater med samme kandidatuddannelse vurderes forskelligt af Børne- og Undervisningsministeriet. Den subjektive og skønsmæssige vurdering kan føre til, at kandidaten enten tvinges ud i omfattende efteruddannelse før pædagogikum kan påbegyndes - eller i værste fald tvinges til at afbryde pædagogikumforløbet.

DEG mener, at det er problematisk at vikaransætte medarbejdere, der reelt udfylder en fast stilling. Tidsbegrænsede ansættelser bør kun anvendes til vikariater og lign. DEG mener, at det er problematisk for kandidatens retssikkerhed og det er ikke til gavn for eleverne.

Når man takker ja til et job som underviser og underskriver en kontrakt med et erhvervsgymnasium, hvor ansættelsen er betinget af bestået pædagogikum, så bør man som kandidat kunne være tryg i, at man også får mulighed for at gennemføre pædagogikum på en ordentlig måde og dermed opfylde ansættelseskravet inden for en overskuelig tidshorisont.

Sammenfattende står vi i en situation, hvor de gældende regler for tildeling af faglig kompetence og dermed fastansættelse betyder, at erhvervsgymnasierne har unødigt svært ved at oprette de pædagogikumstillinger, der er behov for. I den mellemliggende tid går disse undervisere rundt som løst ansatte vikarer eller timelærere – hvilket ikke er til gavn for eleverne. I værste fald giver disse kandidater helt op og forlader gymnasiesektoren.