Nye videoer om ungdomsuddannelserne
I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har vi været med til at udarbejde nye videoer, der skal fortælle unge i 8., 9. og 10. klasse om de ungdomsuddannelser, de kan vælge.
Har du været inde på ug.dk for nylig? Så har du måske set, at der er kommet nye videoer, der fortæller om de forskellige ungdomsuddannelser. Videoerne skal promovere de forskellige uddannelsesretninger og fortælle elever i 8. 9. og 10. klasse, hvad de kan forvente af dagligdagen på en ungdomsuddannelse.
Videoerne skal hjælpe elever i 8., 9. og 10. klasse med at spore sig ind på, hvad de enkelte ungdomsuddannelser kan, og hvad der passer bedst til elevernes interesser. De nye videoer viser både, hvad erhvervsuddannelserne og eux er, og de beskriver, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser er skruet sammen.
Videoerne indeholder interviewsekvenser med elever fra forskellige egne af landet. De er lavet i en længere version og i en kortere version til sociale medier.
Alle skoler, som udbyder de forskellige uddannelser, må downloade og anvende videoerne til markedsføring og brobygningsaktiviteter. Videoerne kan tilgås her og på ug.dk:
Introduktion til eux for 8. klasse
Hovedområde: Omsorg, sundhed og pædagogik
Hovedområde: Kontor, handel og forretningsservice
Hovedområde: Fødevarer, jordbrug og oplevelser