Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Uddannelsesforbundet, HL og EEO er stærkt utilfredse med de fortsatte besparelser på erhvervsskolerne og de erhvervsrettede uddannelser. I regeringens forslag til finanslovs 2011 er der besparelser for godt 145 mio. kr. Samtidig udmøntes regeringens udmeldte 1 procents besparelse fra 2010 først i finansåret 2011 og vil indgå i 2011 regnskabet. En besparelse der beløber til ca. 110 mio. kr. i 2011. I alt skal erhvervsskolerne spare 255 mio. kr. i 2011, svarende til 2.125 kr. pr. elev.    

Besparelserne i finanslovsforslaget er så store, at de i realiteten fjerner dette års bevilling af de kvalitetsmidler på 133 mio. kr. årligt i tre år, der blev tildelt erhvervsskolesektoren med globaliseringsaftalen i november 2009. Formålet var at øge kvaliteten i sektoren samt forebygge frafald. Den naturlige konsekvens af regeringens besparelser er, at skolerne ikke kan levere den forventede kvalitetsforbedring samt øge fastholdelsesgraden i 2011.  

Samtidig med forringelserne i finansloven står skolerne overfor et år, hvor de tusinder, som ikke fik en læreplads i 2010, nu kommer til at mangle på skolernes hovedforløb. Dette kan have stor betydning for skolernes økonomi og kan i værste fald føre til at en del hovedforløb nedlægges.  

Siden 2003 er fællestaxameteret til de erhvervsrettede uddannelser blevet forringet med 32-35 %. I alt er fællestaxameteret faldet med 12-15 % pr. årselev fra 2003 til FFL2011, mens pris- og lønudviklingen er steget med 20 % i perioden. Udover administration betaler fællestaxameteret også til forsyning som lys, vand og varme, som er steget i pris i samme periode.  

”Vi oplever et enormt politisk svigt af de erhvervsrettede uddannelser. Man har sparet og reduceret erhvervsskolerne økonomi drastisk over en længere årrække uden at ville se konsekvenserne i øjnene. Man kan ikke spare sig til kvalitetsudvikling af undervisningen! Man kan ikke spare sig til opfyldelse af den ambitiøse 95 % målsætning. Det er ikke nok at være ambitiøs i tale, man skal også være det i handling. Man skylder fra politisk hold, at formulere nogle ærlige og holdbare målsætninger og ambitioner for det erhvervsrettede skolesystem. Sådan opleves det ikke i dag”, udtaler organisationerne.

Nu er den nye pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik sat i værk. Et af formålene med den nye uddannelse har været, at deltagerne kan være berettiget til at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Vi skal gøre skolerne opmærksom på at det forudsætter at uddannelsen følges på heltid samt at der mellem skolen og læreren er indgået en orlovsaftale om deltagelse i uddannelsen. Uddannelsen udbydes på nuværende tidspunkt både som en deltids- og en heltidsuddannelse.

Danske Erhvervsskoler – Lederne forventer, at Regeringens besparelsesforslag på efteruddannelsesområdet, i forslaget til finanslov 2011, vil reducere aktiviteterne på området dramatisk. Det er den forkerte udvikling og den forkerte medicin til det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal tværtimod løftes i de kommende år.

Frem mod år 2019 vil der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. Denne udvikling er blevet forstærket af, at en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder er blevet flyttet til udlandet.

”Danmark skal over en kort årrække løftes uddannelsesmæssigt, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på det internationale marked. Dette kræver en national, samlet indsats, hvor alt fra kommuner over faglige organisationer til uddannelsesinstitutioner skal sikre tæt samarbejde om en opgave, vi slet ikke har råd til mislykkes med. Alternativet er stor vedvarende arbejdsløshed med hvad det medfører af faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse, samtidigt med at der må importeres dyr arbejdskraft fra andre lande - hvis den overhovedet kan fremskaffes ”, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler – Lederne.

Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det skal vi blive med.

En undersøgelse foretaget af Yougov Zapera for Danske Erhvervsskoler viser, at det er blevet sværere at finde på grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse. Hvor det i 2009 var 4 ud af 10 unge, er det i 2010 mere end 6 ud af 10 unge, der ikke kan komme på én god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de unge har fået et langt bedre og langt mere positivt kendskab til erhvervsuddannelserne.  

Det samme gør sig gældende for forældrenes vedkommende. I 2010 kan hver anden forælder ikke finde på en god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse.  

Langt mere positiv holdning til HHX og HTX
Når det gælder hhx og htx, kan ca. 6 ud af 10 unge i 2010 ikke finde på negative ting, der skulle få dem til at vælge disse uddannelser fra. Her er der således sket en positiv stigning på mere end 30 % siden 2009.  

Over halvdelen af de unges forældre har i 2010 også svært ved at finde på gode grunde til ikke at vælge en uddannelse på HHX eller HTX.  

Gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsrettet uddannelse
Gode jobmuligheder angives af både unge og forældre som den væsentligste grund til enten at vælge hhx og htx. Generelt forbinder de unge uddannelserne på HTX og HHX med gode fremtidige jobmuligheder og et højt fagligt indhold.  

Når de unge og deres forældres bliver spurgt om, hvilke grunde der er de bedste til at vælge en erhvervsuddannelse, fremhæver de hovedsageligt en god balance mellem praktisk og boglig undervisning samt gode fremtidige jobmuligheder.  

”Det er meget glædeligt, at der er en positiv udvikling holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er en stor cadeau til det flotte arbejde der gøres på de danske erhvervsskoler hver evig eneste dag. Men det er også et vidnesbyrd om, at flere og flere unge og deres forældre godt er klar over, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser giver nogle fantastisk muligheder både i form af fremtidige jobmuligheder, men også i form af mulighederne på de videregående uddannelser”, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler – Lederne.  

Finanskrisen trækker stadig sine spor
Undersøgelsen viser samtidig en nedadgående tendens i forhold til, hvor mange der oplever gode fremtidige jobmuligheder som en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. En negativ tendens, der formentlig kan tilskrives Finanskrisen, der har påvirket jobmulighederne inden for håndværksfagene negativt mange steder i landet.  

I forhold til at opleve gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsuddannelse spiller de unges alder og erfaring tilsyneladende en rolle. Den ældste gruppe af de unge, de 23-25-årige, mener i langt højere grad end de 18-19-årige, at fremtidige jobmuligheder er en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse.  

I begyndelsen af 2010 fandt den nordjyske producent af hydrauliske cylindre HYDRA tech svejsefejl i en ordre til deres største kunde på firmaets fabrik i Kina. Kundens egen svejseinspektør ville ikke godkende svejsningerne, før problemerne var løst efter internationale regler. HYDRA tech fik tre uger til at få løst denne opgave. De havde brug for én med forstand på svejsning, som kunne tage til Kina og gennemføre forbedringer for at hæve kvaliteten. Derfor kontaktede firmaet Metal College Aalborg, som sendte svejsefaglærer Jan Starberg Jespersen af sted.

Pædagogisk problemløsning
Da Jan Starberg Jespersen ankom til fabrikken i Kina, tog han fat fra en ende af.

– Jeg tog 2-3 svejsere ad gangen og bad dem gøre, som de plejede. Og så sagde jeg, hvad der var galt, og så skulle de selv komme med et løsningsforslag. I starten var de bange for mig og turde ikke sige, om svejsearbejdet var i orden eller ej, når jeg bad dem om det. Men så fik de et klap på skulderen, og jeg indførte ”ups” og ”downs” med tommelfingeren, og det hjalp. Derefter gik vi rundt i produktionen og lavede ”ups” og ”downs”. Jeg kunne lynhurtigt se, at de her mennesker var knaldhamrende gode svejsere, men ingen havde fortalt dem, hvordan svejsningerne skulle se ud. De havde ingen viden om kvalitet, og de førte ingen selvkontrol, fortæller Jan Starberg Jespersen, der også underviste kvalitetsafdelingen i kvalitetsstandarder og kvalitetsstyring under sit ophold.

Efter tre veloverståede svejsetests, som kunden havde forlangt, kunne produktionen startes op igen. HYDRA tech overholdt deres deadline med kunden, og cylindrene kunne skibes af sted.

Kulturforskelle krævede omtanke
Opholdet i Kina satte tankerne i gang hos Jan Starberg Jespersen, for det er ikke kun fagligheden, der er anderledes i øst.

– Kineserne er utrolig høflige, venlige og videbegærlige, men de går utrolig meget op i hierarki, så man skal passe på, man ikke støder nogen. Der var problemer på alle niveauer i organisationen, og det var lidt svært. Jeg tænkte ”hvem tør jeg henvende mig til her?” Jeg gik rundt på fabrikken sammen med en kvindelig svejseingeniør, Wu, og hun var nærmest ved at suge hjernen ud af hovedet på mig, smiler Jan Starberg Jespersen, men slutter så i en alvorlig tone:

– Fordi hun var kvinde, havde hun ingen gennemslagskraft. Hun var under cheferne. Hun var en af de eneste, der vidste noget, og hun kunne se, det var galt, men hun kunne ikke gøre noget.

HYDRA tech er meget tilfredse
I Vrå er man glade for samarbejdet med Jan Starberg Jespersen og Metal College Aalborg. Kvalitetschef Tom Pedersen fra HYDRA tech fortæller:

– Vi har været meget tilfredse med den måde, vi fik løst de aktuelle problemer på. Det skyldes ikke mindst den måde, Jan er i stand til at vinde medarbejdernes fortrolighed på gennem sin praktiske og pædagogiske viden om svejsning. Vi har flere gange sendt medarbejdere til Kina, som med større eller mindre held får vist, hvordan vi ønsker kvaliteten, men de bliver ofte betragtet som kontrollører eller endda spioner. Hvis en lignende situation opstår igen, vil vi ikke tøve med at tage fat i Metal College Aalborg, som har vist stor smidighed i denne sag.