95 procent målsætningen, konstaterer Fuglsang korrekt, forsøges opfyldt ved at åbne gymnasierne for alle, og Fuglsang gengiver de kendte tal, der viser at fortsat flere ad denne vej må opgive, tage dobbeltuddannelse eller ender som ufaglærte. Konklusionen må være at, denne målsætning er forkert – naturligvis. Opgaven er ikke, at størsteparten af alle unge får en ungdomsuddannelse. Målet er, at de kommer i varig beskæftigelse og bliver permanente skatteydere. Det har konsekvenser for hvilke uddannelser, de unge skal tage. Det er ikke nødvendigvis dem, som lysten driver dem til, men det som de med rimelig sikkerhed kan få job i forlængelse af. Altså indføres en vis tvang, og lystelementet neddrosles i uddannelsesvalget.

Man kan konstatere, at en for stor og formentligt stigende del af den bedst vejledte generation i verdenshistorien forekommer at være ganske og aldeles usikker på sit uddannelsesvalg, når man ser det store omfang af frafald og omvalg. Måske hænger det sammen med, at unge mennesker efter ti år i folkeskolen først stifter bekendtskab med kravene på arbejdsmarkedet ved overgangen til en ungdomsuddannelse.

Som et sidste eksempel på de indbyggede logikker kan man se på praktikpladsproblemet. Det klassiske eksempel er eleven, der ønsker at blive flymekaniker, som tilbydes uddannelse som cykelmekaniker. Foreløbig har politikerne kun kunnet finde på at give garanti via flere skolepraktikpladser - som eleverne allerede nu vælger fra. Inden man kan komme i skolepraktik, skal man i øvrigt have to måneders karantæne uden nogen form for understøttelse og man må ikke tage andet arbejde for at bevise, at man er reelt interesseret. Politikerne skal sikre alle unge en reel uddannelsesgaranti. Til gengæld skal vi som samfund også have lov at stille krav til de unge.

Men så kan man undre sig over, at regeringen ikke har konkrete ambitioner for, hvor mange der skal tage en erhvervsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse. Det har man på de øvrige områder - 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal tage en videregående og 25 pct. en lang videregående uddannelse. De manglende måltal bekymrer Danske Erhvervsskolers direktør, Lars Kunov.

”Man kan jo frygte, at der kun er tale om hensigtserklæringer forud for trepartsforhandlingerne, som også skal løse praktikpladsproblemerne. Den fornemmelse understøttes af, at der ikke er sat penge af til erhvervsuddannelserne og til uddannelsesløftet af de ufaglærte – i modsætning til f.eks. folkeskolen, som ifølge planen skal have 1,1 mia.kr. over tre år. Betyder det, at flere uddannelsespladser på erhvervsuddannelser og praktikpladsspørgsmålet kun løses, hvis lønmodtagerne går med til at afskaffe Store Bededag ved trepartsforhandlingerne?” spørger Lars Kunov, der hæfter sig ved, at regeringen helt har udeladt begrebet ”uddannelsesgaranti” til de unge i sin plan. ”Vi har endnu ikke set konkrete modeller eller for den sags skyld en tidsplan for de trepartsforhandlinger, hvor forventningerne efterhånden er skruet op. Derfor er det særligt bekymrende, at regeringen ikke engang i sit udspil forud for forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter kommer med et bud på en reel uddannelsesgaranti og et massivt kvalitetsløft til erhvervsuddannelserne. De unge har brug for entydige signaler fra politikerne om, at hvis de starter på en konkret erhvervsuddannelse kan de også gennemføre den,” siger Lars Kunov.

På Skanderborg-Odder Center for Uddannelse har 120 elever deltaget i konkurrencen. Vinderne blev en gruppe med tre drenge fra Skanderborg, Martin Gaardhøj Christiansen, Frederik Emil Larsen og Chris Kleis Rasmussen, som går videre til den regionale konkurrence i Svendborg efter sommerferien.

Læs artiklen i Lokalavisen Skanderborg her

DM i teknologi og erhvervscase er arrangeret af Danske Erhvervsskoler.

Mere praksis

Først skal vi lade folkeskolen integrere det praksisnære langt mere og dermed lære af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Og det handler ikke bare om, at eleverne skal bruge deres hænder i fag som sløjd eller hjemkundskab, men i lige så høj grad koble teori og praksis - at opgaverne i matematik kan bruges til at udregne konstruktionen af et produkt, eller eleverne deltager i et innovations- eller opfinderforløb, der kan vække deres interesse for et liv som iværksætter. 

Bedre vejledning

Dernæst skal folkeskoleeleverne have langt bedre vejledning i, hvilke ungdomsuddannelser der findes, og hvad de indeholder. Det vil hjælpe en hel del til at blive meget klogere på, hvilken vej de skal. For nogen vil det ikke være nok til at skabe klarhed, så de vil have glæde af en mere grundig introduktion til erhvervsuddannelserne. Derfor skal de kunne fortsætte på et nyt erhvervsrettet basisforløb på erhvervsskolerne.

Forløbet skal målrettes de unge, der enten er uafklarede eller ikke allerede har en praktikaftale med en virksomhed. Basisforløbet skal give eleverne viden, vejledning samt specifikke kompetencer, som alle har brug for til at tage en erhvervsuddannelse.

Uddannelsesgaranti

Når de så starter på selve grundforløbet, skal de have en uddannelsesgaranti. Ingen skal længere være i tvivl om, at de har praktisk mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, når de er startet på den. Det stiller store krav til underviserne på det erhvervsrettede basisforløb om at vejlede de unge, så matchet bliver rigtigt mellem elev og uddannelse, og både interesse og evner harmonerer med den ønskede uddannelse. Hvis de ikke har en ordinær praktikplads, skal de være sikre på alligevel at få praktikken ved hjælp af de såkaldte klyngemodeller og skolepraktik inden for den valgte uddannelse. Men garantien gælder kun den valgte uddannelse. Ved eventuelt omvalg er det den unges eget ansvar at skaffe en praktikplads.

Flere ressourcer og kræfter i overgange

Et sådant basisforløb vil både skabe flere tilfredse unge og arbejdsgivere, der får langt mere afklarede og motiverede unge i praktik og senere som medarbejdere.

Flere ressourcer og menneskelige kræfter i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse vil utvivlsomt også være en fordel for samfundsøkonomien, eftersom flere unge hurtigere bliver selvforsørgende og slipper for kontanthjælp. Og det hænger jo fint sammen med regeringens planer om, at alle unge kontanthjælpsmodtagere op til 30 år skal tage en uddannelse. Politikerne er optaget af, hvordan alle unge kommer i uddannelse de kommende år, og det skyldes jo ikke mindst, at der kommer færre ufaglærte job.

Men hvor er der plads til de unge, som måske hverken er særligt motiverede eller bestemt ikke afklarede omkring et uddannelsesvalg? Det ligger lige for, at flere af dem skal tage en erhvervsuddannelse, hvor de kan kombinere teori og praksis. Ikke mindst denne gruppe kan have stor glæde af det basisforløb, vi foreslår.

Københavns Mangfoldighedscharter samler virksomheder, foreninger og organisationer på tværs af byen for at gøre København til den mest inkluderende storby i Europa i 2015. Når vi har skrevet under, er det fordi vi siger ja til, at:

·         Forskellighed er en styrke

·         Alle skal have mulighed for at være med

·         Medborgerskab er alles ansvar

Desuden arbejder vi for at gøre mangfoldighed til en praksis her hos os, vi bidrager til at mangfoldighed opfattes som et plus i medierne og vi støtter op om initiativer, der fremmer mangfoldighed og inklusion, og som bekæmper diskrimination i København.

Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, sidder i Københavns Mangfoldighedsboard, sammen med direktører for Microsoft, Dansk Industri og Better Place, hvor de drøfter hvordan mangfoldigheden kan bidrage med gode ideer og omsættes til vækst for København.

Københavns Mangfoldighedscharter og Københavns Mangfoldighedsboard er en del af Bland dig i byen-programmet. Og vores deltagelse giver os adgang til værdifulde erfaringer og forskningsbaseret viden og rådgivning om mangfoldighed.

Bland dig i byen byder bl.a. på

·         INNOVÆKST via mangfoldighed, hvor eksterne innovationskonsulenter rådgiver ledelsen i københavnske 50+ virksomheder i at omsætte mangfoldighed til innovation og vækst.

·         OPEN ARMS konceptet, hvor Henrik Meng og Fucking Flink motiverer til en åben service med begejstring, og aktivisme i serviceorganisationer i København.

·         Mangfoldighed i SMV’er, som er en møderække om konkrete erfaringer med mangfoldighed og next practice for SMV’er i rekruttering og konkurrencefordele.

·         Copenhagen Host Program, der matcher nyankomne med frivillige erhvervsmentorer og sociale værter for en mere inkluderende velkomst til København for udlændinge og expats.

”Det appellerer tydeligvis til de unge, at de både kommer i kontakt med virksomhederne og får mulighed for studieophold og virksomhedspraktik i udlandet som led i deres gymnasieuddannelse. Samtidig kan fokus på innovation og iværksætteri medvirke til, at flere af de unge enten bliver selvstændige eller under alle omstændigheder udviklingsorienterede medarbejdere i fremtidens virksomheder,” siger direktør Poul Søe Jeppesen.

På de tekniske gymnasier, htx, som er den anden erhvervsrettede gymnasieretning, oplever man, at lige så mange elever som sidste år, ønsker deres gymnasieuddannelse der, så der er samlet set lige så mange ansøgninger. Det dækker også over forskelle, hvor nogle tekniske gymnasier er gået frem, men der er ikke tale om så markante udsving som for hhx.

Hhx og htx er ligestillede gymnasieuddannelser og af samme længde som det almene gymnasium, stx, som giver de samme adgangsmuligheder til de videregående uddannelser. Samtidig får de unge en basisuddannelse, som efterspørges af mange virksomheder til grundlag for deres egne uddannelser, fx i finanssektoren, så de erhvervsgymnasiale uddannelser er både studieforberedende og målrettet en karriere i erhvervslivet.

Til gengæld oplever både de tekniske og de merkantile erhvervsuddannelser, at færre unge søger ind. De tekniske erhvervsuddannelser har en tilbagegang på 6,9 procent, mens de merkantile har 4,9 procent færre ansøgere på landsplan.

Se søgetal fordelt på erhvervsskolerne og udvikling fra 2011 til 2012 

Hvordan håndterer du afskedigelser i din skole? Hvordan lykkes I med de flerfaglige studieordninger i gymnasiet? Og hvordan holder du strategisk fokus på kerneopgaven i erhvervsskolerne? Mød nogle af Danmarks bedste skoleledere og hør deres erfaringer. Lær god forandringsledelse af inspirerende konsulenter.

Læs mere

BAR U&F afholder konference om god skoleledelse, for at hjælpe skolerne godt igennem forandringsprocesserne. De har samlet tre succesfulde skoleledere og tre konsulenter, der kan inspirere og kvalificere de vanskelige forandringsprocesser.

Se mere på Christine Antorinis facebook profil her 

Læs mere om nul-energi-huset på  EUC Nordvest's nulenergiblog

Ligesom i Advokatnævnet skal der naturligvis være en minimumsgrænse for offentliggørelse, men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at komme snyd og misbrug i AMU-systemet til livs. Vi tager kraftigt afstand fra snyd og misbrug med offentlige AMU-midler, og ministerens seneste initiativer ligger fint i forlængelse af forslag, Danske Erhvervsskoler tidligere er kommet med. Vi ser gerne, at der ses på straffen for misbrug, etableres en ny tilsyns-taskforce, og at der sættes ekstra fokus på de private aktører, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini lægger op til. Fra erhvervsskolerne deltager vi meget gerne i den taskforce, da vi som kendere af systemet vil kunne bidrage positivt til arbejdet. På sigt kunne taskforcen måske blive permanent og fungere som en form for ankenævn.

Heldigvis har ministeriets tilsyn ført til færre sanktioner end først antaget, så af 67 sager har kun 20 sager ført til sanktioner med krav om tilbagebetaling af taxametertilskud og VEU-godtgørelse. Men den mistillid, som svindelsagerne har ført til, kan vi ikke leve med på erhvervsskolerne og AMU-centrene. Samfundet har brug for, at AMU leverer en massiv uddannelsesindsats i de kommende år, og det kræver tillid til systemet. Derfor skal der slås hårdt ned på de få, der bevidst overtræder reglerne.

Debatten om ordentlig vejledning til ungdomsuddannelserne får i Altinget rektorforeningens formand, Jens Boe Nielsen, til at argumentere for enhedsgymnasiet. Formålet med at samle alle gymnasieretninger et sted skulle efter hans mening være at give de unge adgang til ”det attraktive studiemiljø på stx-skolerne.” Endnu større betydning har det da, hvad samfundet, virksomhederne og eleverne har brug for. Tanken med tre ligeværdige gymnasiale retninger er at give valgmuligheder, og med sit forslag vil Jens Boe tilsyneladende gå den anden vej. Han vil indsnævre i stedet for at nuancere. Det kan da aldrig være i hverken de unges eller samfundets interesse.                           

Siden gymnasiereformen i 2005 har hhx, stx og htx udviklet sig hver for sig og skabt deres egne selvstændige profiler, så de fremstår som attraktive alternativer for de unge. På htx har man satset på teknologi og naturvidenskab, mens hhx udover kontakt til erhvervslivet prioriterer den internationale og interkulturelle kompetence og det globale udsyn højt.

Hhx og htx er studieforberedende ungdomsuddannelser på lige fod med stx, og 67 procent af de erhvervsgymnasiale studenter er i gang med en uddannelse – også lange videregående - 15 måneder efter studentereksamen. Det gælder kun 53 procent af studenterne fra det almene gymnasium. Altså kan der på ingen måde sættes spørgsmålstegn ved hhx og htx’ evne til at få de unge videre i uddannelsessystemet, så de er ikke bare ”i princippet” adgangsgivende til de videregående uddannelser, som Jens Boe formulerer det. De er adgangsgivende på lige fod med stx.

Men derudover får eleverne på hhx og htx også en moderne gymnasieuddannelse, der har tæt kontakt til erhvervslivet og derfor prioriterer praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning baseret på autentiske cases, virksomhedsbesøg og gæstelærere fra virksomhederne, som skaber undervisning med en anden pædagogisk tilgang. Den tiltrækker nogle andre unge end dem, man på forhånd ville forvente valgte gymnasiet – også kaldet mønsterbrydere. Mange elever vælger – på handelsgymnasiet i Aalborg er det omkring halvdelen – innovation/iværksætteri, og eleverne får dermed et fundament til efterfølgende at bidrage til at skabe vækst i samfundet. Og det er jo det, virksomhederne og samfundet efterspørger. Så vores elever får altså begge dele – en gymnasieuddannelse, der både er studieforberedende og målrettet en karriere i erhvervslivet. Og alt det vil ikke kunne tilbydes med blot en toning af en studieretning på et enhedsgymnasium.

Når der er behov for mere vejledning om ungdomsuddannelserne, skyldes det, at de unge efter vores mening ikke bliver ordentligt informeret om, at der findes tre ligeværdige gymnasieretninger, og her har vi på ungdomsuddannelserne også et ansvar. Ifølge en nylig undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler har knap 40 pct. af de unge ikke overvejet et alternativ til den ungdomsuddannelse, de har valgt, mens 32 pct. ikke føler, at vejlederne har udfordret dem på deres studievalg. Det skyldes naturligvis ikke ond vilje hos vejlederne, men vi må alle medvirke til, at alle elever skal have mulighed for at vælge ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag og blive udfordret på deres valg.