Aktuelle sager
Undersøgelse om unges valg af ungdomsuddannelse
Interesse for faget er afgørende for de unges valg af de erhvervsrettede uddannelser - det viser en ny undersøgelse der er gennemført af Danske Erhvervsskoler - Lederne.
Den generelle tendens i de unges valg er, at langt hovedparten ”vælger” stx fordi denne opfattes som en fortsættelse af folkeskolesporet med kammeraterne fra grundskolen og de kan udskyde deres erhvervsvalg til de skal til at vælge videregående uddannelse. Den erhvervsrettede ungdomsuddannelse er et fravalg af normen.
På kort sigt kan vi ikke ændre på den generelle tendens, men vi kan arbejde for at alle unge udfordres positivt i deres valg og det synliggøres for dem, at valg af en erhvervsrettet uddannelse kan give videre uddannelses- og karrieremuligheder til et spændende arbejdsliv.
Motivation i erhvervsuddannelserne
Rapporten Motivation i Erhvervsuddannelserne er anden delrapport fra forskningsprojektet "Ind i undervisningsrummet på EUD", som CEFU har gennemført i samarbejde med DE-L.
Undersøgelsen sætter fokus på, hvad der motiverer de unge, der går på grundforløbet. Undersøgelsen peger bl.a. på, at det er motiverende for eleverne at have en praktikaftale, når de går på grundforløbet. Undersøgelsen sætter fokus på det pædagogiske læringsrum og kommer med anbefalinger til, hvor erhvervsskolerne kan gøre det bedre.
Projektets empiriske del benytter sig af både kvalitative og kvantitative metoder, og undersøgelserne er foretaget på fire udvalgte grundforløb: Bygge & Anlæg, Mad til mennesker, Medieproduktion og Merkantil (HG). Projektet empiriske fase blev afsluttet medio 2010.
Tilbud om lederudvikling - Ledelse i praksis
I perioden januar 2012 til marts 2013 gennemfører Danske Erhvervsskoler – Lederne og Gymnasieskolernes Rektorforening et fælles kursusforløb for ledere på følgende uddannelsesinstitutioner:
1. Erhvervsskoler
2. Almene gymnasier
3. VUC
4. Produktionsskoler
5. AMU
6. Landbrugsskoler
Tilmeldingsfristen er 1. december 2011.
Hent folder om kursusforløbene her
Parat til uddannelse? - vejen til 95 %
Ny rapport fra tænketanken DEA giver et nuanceret billede af frafaldsproblematikken på erhvervsuddannelserne og peger på konkrete indsatsområder, når det gælder bekæmpelse af frafald.
Sygdom, arbejdsløshed, omsorgssvigt eller dødsfald hos forældre er blot nogle af de negative oplevelser, som er typiske for en del frafaldstruede elever på landets erhvervsskoler (EUD).
DEA´s undersøgelse bygger på interviews med 34 unge frafaldne og frafaldstruede.
DE-L har siddet med i styregruppen og har formidlet kontakten til de skoler, der deltager i projektet. Konklusionerne fra projektet vil fremadrettet blive anvendt i DE-L´s Erhvervsuddannelses-udvalg.
Læs en nærmere beskrivelse af projektet her
Hvis Campus er fremtiden
Den 12. april udkom Danmarks første undersøgelse af campusdannelse på danske ungdomsuddannelser. Undersøgelsen viser en generel stigning i antallet af campusser på landsplan men også store regionale forskelle. Undersøgelsen peger desuden på, at selvom det ofte er økonomi, der driver beslutningen om campusbyggeri, har campus – tænkt rigtigt – et potentiale til at styrke kvaliteten af danske ungdomsuddannelser.
Undersøgelsen er gennemført af Tænketanken DEA og udarbejdet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og Danske Regioner
Midtvejsrapport for projekt "ind i undervisningsrummet på EUD"
Mangfoldighed på erhvervsskoler stiller store krav til læreren Ny rapport fra Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet, tegner et mangfoldigt billede af eleverne på landets erhvervsskoler. De unge har meget forskellige forudsætninger, og derfor bliver lærerens udfordring at kommunikere klart og organisere undervisningen, så den favner alle elever.
Forskningsprojektet afsluttes i efteråret 2011, hvor den færdige forskningsrapport udkommer. I forbindelse med lanceringen af rapporten bliver der afholdt en konference. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen d. 30. november 2011.
