16. juni 2011
I går smed Danske Erhvervsskoler en bombe i uddannelsesdebatten: Afskaf 10. klasse og brug pengene på at lave en toårig grunduddannelse, der kan føre videre til specialisering i håndværk eller en etårig overbygning i gymnasiet forbeholdt dem, som skal læse videre på universitetet.
Analyse af uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, Politiken
Alvorlige problemer kræver krasbørstige løsninger. Ud fra den præmis leverede Danske Erhvervsskoler varen, da de i går benyttede Folkemødet på Bornholm til at fremlægge en helt ny måde at uddanne unge på. Forslaget vil kræve, at der skal slagtes flere hellige køer, end der findes i en indisk storby, og er samtidig en krigserklæring til de uddannelser – især gymnasierne – som konkurrerer med erhvervsuddannelserne om de unge.
Spild af liv
Problemerne først: Hver femte ung i Danmark får ikke en ungdomsuddannelse. Det kaldes med rette for ungebomben, for få samfundsproblemer har så store menneskelige og økonomiske omkostninger og er helt reelt en tikkende bombe under velfærdssamfundet.
De menneskelige omkostninger giver sig selv. At leve i et komplekst samfund som det danske med kun ni eller ti års skolegang i bagagen, giver næsten per definition et liv i arbejdsløshed og med sociale problemer.
Økonomisk er problemet selvfølgelig også akut. At så mange uddannes til arbejdsløshed er et spild, som får efterlønsindgrebet til at ligne symbolpolitik. Dertil kommer, at fremskrivninger klart viser, at Danmark vil mangle uddannet arbejdskraft i løbet af få år.
På den baggrund lander debatoplægget fra Danske Erhvervsskoler på et tørt sted. For mens det rundt omkring i Europa er lykkedes at hæve andelen af unge med en uddannelse efter skolen, er udviklingen i Danmark stagneret. Og der mangler i den grad ideer, som kan genskabe troen på, at det kan blive bedre.
Forgæves reklamebrøl
Danske Erhvervsskoler advokerer for en såkaldt Ungdommens Grund Uddannelse. Uddannelsen skal vare to år og være inddelt i fem retninger, som senere kan føre til en specialisering i et håndværk, en kort eller mellemlang uddannelse eller en etårig gymnasial overbygning.
Tanken er, at en bred indgang til ungdomsuddannelserne kan være med til at løse det problem, at mange 15-16-årige har svært ved at finde ud af, hvad de vil. Og få færre til at skifte mellem uddannelserne.
Bagtanken med forslaget er at give erhvervsuddannelserne prestige og lokke flere unge den vej. I dag oplever erhvervsuddannelserne, at uddannelsesvejledere, forældre og akademisk snobberi skaber et lemmingeløb mod gymnasiet. Trods millioner til reklamekampagner står erhvervsuddannelserne tilbage med en flok elever, som rummer alt fra dedikerede unge med drømme om at blive håndværkere til skoletrætte unge, som har færdigheder, der svarer til folkeskolens 4. klasse.
Ingen gang på Jord
Erhvervsuddannelserne har en pointe i, at der er elever på gymnasiet i dag, som vil være bedre stillet med en erhvervsuddannelse.
I de senere år fylder unge, som allerede har en studenterhue, op på erhvervsuddannelserne. Det er en dobbeltuddannelse, som rummer det problem, at eleverne starter på erhvervsuddannelsen med en fornemmelse af at have brugt tid på gymnasiefag, der ikke vakte nogen form for interesse.
To spørgsmål er centrale i den diskussion, som Danske Erhvervsuddannelser lægger op til. 1) Vil det skaffe flere praktikpladser? 2) Har forslaget om en ny grunduddannelse overhovedet gang på Jord?
Det første spørgsmål handler om det altoverskyggende problem, der knytter sig til at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse. For dem, der vælger en erhvervsuddannelse, er meldingen, når de starter, at ingen kan garantere, at de kan gøre deres uddannelse færdig og få en praktikplads. Med andre ord: Velkommen til, ligegyldigt hvor hårdt du arbejder, kan vi ikke love dig, at du kan gøre uddannelsen færdig. Tænk, hvis man gav gymnasieelever i 1. g den melding.
Før det problem bliver løst, er der ikke udsigt til flere unge med ungdomsuddannelse, eller at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
I går meldte undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) ud, at han vil kræve praktikpladser i udbudsmaterialet ved store offentlige byggeopgaver. Men selv om udmeldingen modtages med kyshånd fra alle sider, ved ministeren godt, at det rækker som en skrædder i helvede.
Har forslaget så gang på Jord? Nej, reelt ikke, og her er vi tilbage ved de hellige køer. Forslaget indebærer, at gymnasiet opdeles, så eleverne efter to år kan komme videre til en overbygning, der vil give fri adgang til universitetet. Det vil møde protester fra gymnasierne, som har stærke traditioner på sin side. Gymnasierne kæmper med at få reformen fra 2005 til at virke. At forkorte gymnasiet til to år, er ikke en mulighed på kort sigt.
Desuden henter forslaget penge fra en afskaffelse af 10. klasse. Men som denne avis skrev for nylig, går flere og flere elever i 10. klasse. At afskaffe 10. klasse bliver ikke en politiske sællert.
Så status er: Alle er enige om, at der er et problem. Men endnu har ingen præsenteret en overbevisende løsning.
Nøgleord: Artikler og analyser